SEPTEMBER KALDER – 9. til 16. SEPTEMBER 2022

Oplev en afstressende ferie med yoga, meditation og vandreture.

På den græske ø Lesbos får du en meget smuk og ren energi, du bliver tilbudt skønne omgivelser til at genoplade krop og sjæl. Og forhåbentlig vender du tilbage til din hverdag et skridt tættere på dig, og med fornyet energi og inspiration. 

Vi bor i området nær Petra og Molivos – et skønt og smuk område, med hyggelig atmosfære og tæt på skønne strande og havet. 

 

Yoga under åben himmel

Det er bare helt fantastisk.

Jeg er stolt og ydmyg over at få lov til at udbyde min første yogaferie på en af Grækenlands skønne øer – nemlig øen Lesbos. For 30 år siden besøgte jeg første gang øen Lesbos, og jeg kan erindre øen som noget særlig. I sommeren 2019 var jeg igen så heldig at besøge øen, og at besøge Bodil Irene og Holgers skønne og healende paradis nær byen Petra.

Du får her muligheden for, at komme med mig til Lesbos, for netop at opleve og besøge Bodil Irene og Holgers skønne healende sted.

Forstil dig at blive guidet igennem blide yoga bevægelser og meditationer blandt oliventræer i en hel speciel kærlig og guddommelig energi. De smukke omgivelser, roen og fordybelsen, det er essensen i yoga- og meditationsprogrammet. Yogaen er nærværende, omsorgsfuld, blid og rolig, med fokus på dybden og bevidstheden.

Alle kan være med.

Jeg har fokus på at tilrettelægge yogaprogrammet, så der kan tages individuelle hensyn. Derfor er holdet også et lille eksklusivt hold på max 12 deltager.

Bodil Irene guider dig igennem forskellige meditationer, og vil være kanal for en healende oplevelse.

  

Vandreturen til Petri

Naturen er en gave, og gør noget helt specielt ved krop, sind og sjæl.

Mandag går vi samlet i stilhed til det ”Hellige hul” i klippen. Bodil Irene vil guide dig i denne gående meditation. Fra det ”Hellige hul” i klippen, går vi fortsat i stilhed til bjergbyen Petri. Her skal vi spise en dejlig frokost og nyde landskabet.

Turen handler om “at give slip”, og om at være i nuet. Du kan gå i dit eget tempo – vi laver opsamlings punkter undervejs.

Du skal være i en okay fysisk form og være sikker på benene.

Du skal kunne gå ca. 5-8 km på ujævne stier og kuperet terræn.

 

 

Indkvartering og forplejning:  

Delfinia er et populært hotel, der ligger i smukke omgivelser ved havet uden for Molivos. Hotellet består af en hovedbygning og et område med bungalower
 i to etager. Se hotellet 
Fra det hyggelige poolområde har du smuk udsigt over Molivos og den gamle fæstning. Der findes en lang strand lige neden for poolområdet.
 

Bodil og Holgers kursussted

Søg også på facebook ”Kurser og retræter på Lesbos

Kursus-stedet tilbyder en let frokost (undtagen på ankomstdagen og hviledagen)

Kursusstedet

Bodil og Holgers paradis ligger nær byen Petra. Stedet ligger i en hellig olivenlund. Fra grunden er der en smuk udsigt over byen Petra og det Ægæiske hav. På hele grunden er der en meget smuk og kærlig energi, som i sig selv er stærk transformerende og healende. 

 

Fakta:

Teknisk rejsearrangør: Spies rejser

Yogalærer og kursusleder: Yogastudie ved Anita Rostgaard Andersen

Meditationslærer: Bodil Irene Rasmussen

Rejsedato: Afrejse fra Kastrup fredag den 9. september 2022 – Hjemrejse fra Lesbos fredag den 16. september 2022

Antal pladser: 12-14

Afrejse fra: Kastrup direkte til Lesbos

Rejseplan: Afrejse Kastrup 05.30 ankomst 10.05 Mytilini – Afrejse Mytilini kl. 11.05 ankomst Kastrup 13.30

Medbring: Yogamåtte til stranden (kan købes med rabat hos Yogastudie)

Meditationsform:  Intuitiv

Yogaform: Blid, nærværende og sansende med stille flow 

Niveau: blidt og nænsomt

Er rejsen alkoholfri: Nej

Evt. ledsager der ikke deltager i yoga- og meditationsdelen: Ja

Kostform: Græsk mad

 

Pris:

fra 8625 kr.

Tillæg ved ønske om enkelt værelse: fra 1000 kr. 

 

Prisdetaljer:

  • Hotel Definia (spies rejser) inkl. morgen- og aftensmad i delt dobbeltværelse
  • Direkte fly t/r fra Kastrup + transfer t/r fra Mytilini lufthavn til hotel
  • Mad på fly turen
  • Bagage 23 kg                      
  • Kursusafgift til Kursussted + yogaundervisning og guidede meditationer
  • frugt, nødder, te, kildevand og let frokost (lørdag, søndag, tirsdag og torsdag)
  • Guidet vandretur til Bjergbyen Petri inkl. frokost (mandag)   

Pris i alt kun fra                                                                                                        8625 kr.

 

Pris muligheder:

  • Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 8625,- / tillæg for at bo alene kr. 1000,-
  • Pris pr. person i delt dobbeltværelse med havudsigt kr. 8925,-/ tillæg for at bo alene kr. 1200,-
  • Pris pr. person i delt dobbeltværelse i bungalow kr. 9025,-/ tillæg for at bo alene kr. 1000,-

Der er mulighed for at tilmelde en ledsager der ikke ønsker at deltage i yoga- og meditationspraksisserne, samt vandreturen til Petri. Kursus afgiften fratrækkes prisen. I denne pris er der heller ej frokost inkl.

 

Evt. tilkøb af afbestillingsforsikring kr. 249,- (tilfælde af sygdom inden afrejse)

 

Hvad er ikke inkluderet i prisen:

  • Transport til Kastrup den 9. september og fra Kastrup den 16. september.
  • Frokost fredag på ankomstdagen, og onsdag.
  • Drikkevarer til aftensmaden og til frokosten i Petri mandag.
  • Taxikørsel på egen hånd.
  • Udflugtstur til de varme kilder.

 

Tilmelding

Direkte til Spies rejser her 

Når du klikker dig ind på linket, kan du vælge værelsestype m.m

 

Afbestillings politik

Afbestilling af rejsen fra deltagerens side kan ske jf. vores regler om annullering.

Alternativt kan man tegne en afbestillings og ændringsforsikring mod 249,-

 

 

 

PROGRAM:

Fredag:

Afgang kl. 05.30 Kastrup lufthavn (3 t 15 min)

Ankomst kl. 10.05 Lesbos

Bus til Hotel Delfinia

Indkvartering på hotel

Kl. 14.00 Velkomst ved Anita 

Kl. 17.00 – 19.00 Yoga på stranden

Kl. 19.30 Aftensmad på hotellet og tak for i dag

 

Dagligt program (Lørdag, søndag, tirsdag, torsdag,)

Kl. 07.00 Go´ morgen Yoga og meditation på stranden

Kl. 08.30 Morgenmad på hotellet

Kl. 09.30 Afgang fra Hotellet med bus til Kursussted

Kl. ca. 10.00 Yogaundervisning ved yogalærer Anita Rostgaard Andersen

Kl. 12.00 Let frokost hos Bodil og Holger

Kl. 13.00 Guidet meditation ved Bodil Irene Rasmussen eller Anita Rostgaard Andersen

Kl. ca. 14.00 Refleksion og te, frugt og nødder

Kl. ca. 15.00 Afgang tilbage til hotellet

Eftermiddagen er fri til at bade, sole, læse m.m.

Kl. 19.30 Aftensmad på hotellet og tak for i dag

 

Mandag:

Kl. 07.00 Go´morgen yoga og meditation på stranden

Kl. 08.30 Morgenmad på hotellet

Kl. 09.30 Afgang fra hotellet med bus til kursussted

Kl. ca. 10.00 meditativ vandring til klippen med det ”Hellige hul” samt bjergbyen Petri – inkl. frokost

Kl. ca. 15.00 Afgang tilbage til hotellet

Kl. 19.30 aftensmad på hotellet og tak for i dag

 

Onsdag:

Kl. 07.00 Go´morgen yoga og meditation på stranden

Kl. 08.30 Morgenmad på hotellet

Hviledag

Kl. 10.00 Mulighed for bus til de varme kilder ved Eftalou (egen betaling ca. 100 kr. inkl. entre´ til de varme kilder)

Frokost i nærheden af de varme kilder (egen betaling)

Kl. ca. 14.00 Afgang fra de varme kilder tilbage til hotellet

Kl. 19.30 aftensmad på hotellet og tak for i dag

 

Fredag:

Morgenmad (tidspunkt oplyses ved ankomst)

Tjek ud fra hotellet (tidspunkt oplyses ved ankomst)

Kl. 11.05 afrejse Mytilini lufthavn

 

                                                                                        

Anita Rostgaard Andersen

Anita har en sundhedsfaglig baggrund som klinisk diætist. Hun har en 2 årig voksen pædagogisk undervisning uddannelse, flere forskellige yogalærer uddannelser og efteruddannelser/kurser. Hun er uddannet åndedrætsterapeut. 

Anitas yogaundervisning har fokus på at finde roen, blidheden og bevidstheden. Undervisningen har aftryk fra sansebaseret yoga, open flow, vinyasa yoga, hatha, yin og restorativ yoga. Jeg er meget optaget af kroppens forskellige aftryk, af kroppe´s forskelligheder –  og at hver krop er sin egen og helt unikke. Læs mere her

 

Bodil Irene Rasmussen

Bodil har mange års erfaring som alternativ behandler, vejleder og intuitiv healer. Hendes absolutte force er mødet med det enkelte menneske – og at møde dig lige der, hvor du er.

Bodil har altid været i tæt kontakt med naturen og hendes åndelige vejledere.

At hjælpe andre til at møde sig selv og lyset er for hende en opgave, som hun går til med glæde og stor ydmyghed.

 

Bodil Irene og Anita har kendt hinanden i 30 år.

 

Der tages forbehold for ændringer.