Vi er i en tid med forandring ……… og vi får brug for at stoppe op og mærke indad.

Jeg har i denne uge – uge 12, første uge hvor sundhedsmyndighederne, p.g.a coronavirus, anbefaler alle at vise hensyn, næstekærlighed og fysisk afstand – arrangeret hjemmeundervisning for mine søde yogier der går på mine ugentlige yogahold. Det er en process og en personlig udfordring, nu ikke at mærke energien der opstår i yogarummet, når jeg underviser mine søde yogadeltager.

Jeg har forsøgt og gjort mit bedste for at give alle en god oplevelse med hjemmeundervisning. Jeg har i denne uge optaget 4 sekvenser – aftenyoga, yin yoga og funktionel yoga, samt find ro med yoga (offentlig)

I dag fredag besluttede jeg mig for, at optage en ny video og sende den ud på youtube, så alle der måtte have interesse kan se og følge videoen. Jeg håber, at den bliver godt modtaget.

Ønsker du også at se videoen klik så besøg siden hjemmeundervisning.